Det er længe side, at de to venner, Louis-Antoine Bonduelle og Louis Lesaffre-Roussel gik sammen om at grundlægge et destilleri af spiritus, baseret på enebær. Vi er i 1853, i det nordlige Frankrig. Hvis disse to mænd dengang havde fået at vide, at det eventyr, som de indledte, ville vare mere end hundrede og halvtreds år, og at navnet Bonduelle en dag ville være kendt fra Normandiet til Ural, ville de selv have troet på det?
Men lad os starte fra begyndelsen.
Vi er i 1862, i Renescure, en fransk landsby beliggende på grænsen mellem Nord og Pas-de-Calais. Renescure er fødestedet for familievirksomheden, dér hvor de to partnere købte en gård og jord for at oprette et destilleri for alkohol af korn, en kvægstald og et malteri. Det var også her, brødrene Pierre og Benoît Bonduelle i 1926 forvandlede en forladt lade til konservesfabrik og producerede 90.000 dåser ærter! Efter krigen var Bonduelle-brødrenes konserves-aktivitet en stor succes. Deres konservesdåser blev nærmest flået ned af hylderne! Og i 1947 markeredes indvielsen: Bonduelle-mærket blev født ... et mærke, der i den grad har markeret sig som pioner inden for plantebaserede fødevarer.
Vi er i Danmark i 1989. Europas døre er åbnet for Bonduelle-dåserne, som får flere og flere tilhængere i land efter land. Efter Tyskland i 1969, derefter Italien, Storbritannien, Benelux og Portugal fortsætter Bonduelle med at erobre kontinentet, herunder det danske marked i 1989. I mellemtiden er der åbnet en ny fabrik i Estrées-Mons i Frankrig, og virksomheden har investeret i et nyt felt: frosne grøntsager: Allerede i 1968 sælges 300 tons frosne grøntsager! Bonduelle er pioner i Europa og er stadig et skridt foran.
Vi er i 1968, på Børsen i Paris. Bonduelle er netop blevet introduceret til det andet marked! Samtidig med at Bonduelle-koncernen fortsætter sin geografiske ekspansion, fortsætter man med at produktudvikle indenfor to nye områder: majs, med to kooperativer, der producerer sukkermajs (Coop de Pau og Maïsadour) og Fresh with Salade Minute, i 1997. Men Bonduelle-familien holder fødderne på jorden og fortsætter med frem for alt at arbejde for de værdier, den tror på: integritet og etik, miljøbeskyttelse og befolkningernes velfærd. Dette stærke engagement afspejles i gennemførelsen af en stærk og bæredygtig VSA-politik (Virksomheders Sociale Ansvar) og oprettelsen af Louis Bonduelle Foundation i 2004.
Eventyret fortsætter med Bonduelle Traiteur i 2003 og Bonduelle Nordamerika i 2007. Syv generationer har efterfulgt hinanden siden 1853! Gennem årene har Bonduelle formået at bevare sin familiemæssige ånd, altid sikre udvikling af en langsigtet vision med fokus på vigtigheden af handlinger (trivsel gennem plantebaserede fødevarer), og altid handle på baggrund af disse stærke værdier, samt at gøre sine medarbejdere til reelle aktører og ambassadører.
Og dette store eventyr er langt fra slut! Dag efter dag tager Bonduelle nye udfordringer op, udvikler nye produkter og tjenester for at bevare vores planet, handle for alles sundhed og skrive de bedste sider i historien. Måske har vi ikke engang set det bedste endnu?