Trin 1
Dræn vandet fra tunen, og kom den i en skål.
Trin 2
Tilsæt majs. Hak forårsløg, kapers og dild, og rør det i tunsalaten sammen med citronsaft, skyr, mayonnaise, ketchup og cayennepeber. Smag til med salt.
Trin 3
Skær drueagurker i tynde skiver på langs.
Trin 4
Drys lidt revet cheddar på to af brødskiverne. Læg rucola ovenpå, og fordel så tunsalaten på de to skiver. Top med drueagurker og lidt mere revet cheddar, og luk de to sandwiches med brød.
Trin 5
Klem lidt sammen, og rist sandwichene i en varm toaster eller på en grillpande smurt med lidt olie – rist, til osten smelter.
Trin 6
Tag de varme sandwiches direkte med ud på picnic med et stykke madpapir halvt omkring dem, så de ikke bliver bløde af dampen. Eller køl dem af, inden du pakker dem helt ind i madpapir – og tager dem med i madpakken.
Tips:
Brug også tunsalaten med majs i en almindelig sandwich eller oven på rugbrød.