Trin 1
Snit løgene i tern, og hak hvidløget. Skræl ingefæren, og hak den helt fint. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern, og skær blomkålen i små buketter.
Trin 2
Varm en stor gryde op med olivenolie, og tilsæt kartoflerne. Lad dem stege ved mellem varme i 8-10 minutter, til de er næsten møre. Tilsæt løg, hvidløg og ingefær, og lad det stege i 5 minutter.
Trin 3
Tilsæt så karry, garam masala og chili, og steg i 1 minut, inden du tilsætter kokosmælk, hakket tomat og kikærter. Lad saucen simre i 5 minutter, og rør så blomkålsbuketter i. Lad nu curryen simre færdig i ca. 10 minutter, og smag til med salt og peber.
Trin 4
Rør imens yoghurt med citronsaft og lidt salt. Skær kernehuset ud af æblet, og skær æblet i helt små tern. Rør dem i yoghurten sammen med friskhakket mynte.
Trin 5
Servér curryen i dybe tallerkner med en skefuld æble-raita på toppen. Drys evt. med friskhakkede mandler og spis mangochutney til.